Et af de spørgsmål, du skal tage stilling til, hvis du skal have ny bolig, er spørgsmålet om forsikringer. Hvilke skal du have, hvilke behøves ikke? Hvis man kigger på det helt sort og hvidt, er det i teorien kun de lovpligtige, som du skal have. En husforsikring eksempelvis er ikke lovpligtig i udgangspunktet, men den er et krav, hvis du optager et realkreditlån.
En ejerskifteforsikring er også en af de forsikringer, du formegentlig støder på, hvis du gennemgår et ejerskifte. Heller ikke denne forsikring er lovpligtig, men størstedelen tegner den. Som eksempel blev der i 2017 solgt omkring 59.000 ejendomme (inklusiv sommerhuse), og antallet af ejerskifteforsikringer, der blev tegnet, lå på 41.000.
Hvad er fordelene og ulemperne ved en ejerskifteforsikring?
Ligesom det er tilfældet med formegentlig alle forsikringer, er også ejerskifteforsikringen en investering, som man skal vurdere. Én af måderne at gøre det på er ved at sætte fordele og ulemper op mod hinanden.
Ulempen er, at det for nogle virker som en uoverskuelig udgift, da en ejerskifteforsikring kan koste alt fra 10.000 til 30.000 kr. Ligeledes dækker forsikringen ikke samtlige skader, hvorfor du ikke er garanteret, hvis der skulle dukke problemer op. Dette scenarie kan du dog slippe udenom i de fleste tilfælde, hvis du sætter dig grundigt ind i betingelserne forud for, at du tegner ejerskifteforsikringen.
Fordelene er, at du kan have langt mere ro i maven, når du skal igennem et ejerskifte og ind i en ny bolig. Det kan godt være nervepirrende at flytte ind i noget nyt, som man ikke 100 procent ved, hvordan standen på er. Undersøgelser viser, at ejerskifteforsikringen kommer i spil oftere end i hver femte handel. Der er derfor forholdsvis stor risiko for, at du kan blive ramt. Hvis uheldet er ude, og du ikke er forsikret, kan det blive rigtig, rigtig dyrt. Så på den måde er udgiften for selve forsikringen lille, hvis man sammenligner.
Der er flere udbydere af ejerskifteforsikringer. En af dem er Dansk Boligforsikring, som i de sidste 17 år har beskæftiget sig med boligmarkedet. Læs mere om deres ejerskifteforsikring her.