På byggepladser er skurvognen samlingspunktet, hvor mange mennesker på byggepladsen hver dag både spiser, drikker, slapper af, går på toilettet og meget mere. Når mange mennesker går ind og ud hver dag fra byggepladsen, kan der nemt blive beskidt og rodet i skurvognen. Det er uundgåeligt, men det er vigtigt at holde det nede, så rodet og snavset ikke tager overhånd. Her giver vi en guide til, hvordan I kan holde skurvognen på arbejdspladsen pæn og ren.
Hvad skal man gøre for at holde skurvognen ren og pæn?
Det er vigtigt at holde skurvognen ren og pæn. Dels fordi det skal være et rum, som alle føler, er et rart sted at opholde sig i pauserne, men også for alles sundhed. Det er nemlig vigtigt med et sundt indeklima, hvor der er minimalt støv i luften og rene overflader. Dertil kommer, at en skurvogn kan være et sted, hvor der potentielt er risiko for smitte og videreførelse af bakterier og vira, der kan gøre folk syge.
Derfor har vi lavet en liste, der viser, hvad man skal huske at gøre, hvis man skal holde skurvognen ren og pæn.
- Hav et godt system til opbevaring af udstyr og materialer og sørg for, at det lægger de rigtige steder
- Affald skal fjernes
- Skraldespande skal tømmes
- Service skal vaske op
- Gulvet skal støvsuges/fejes
- Overflader skal rengøres
- Kaffemaskinen skal holdes ren
- Toilettet og badeområdet skal holdes rent og pænt
- Berøringsoverflader skal identificeres
Uddelegér opgaverne mellem jer
Hvis I selv vil stå for at holde skurvognen ren og pæn, kan det være en god idé at uddelegere opgaverne mellem jer. Det øger chancen for, at nogle tager sig tid til det, og man undgår de store kontroverser og irritationer på grund af rod. Der er flere måder, hvorpå I kan uddelegere opgaverne. Enten kan I have en “dukseordning”, hvor rengøring og oprydning går på runde mellem jer. Det kan fx være, at hver medarbejder har ansvaret på en bestemt ugedag. Alternativt kan det være, at hver medarbejder har ansvaret en hel uge. Man kan også dele opgaverne mellem sig, således at hver medarbejder har et ansvarsområde. Dvs. at en medarbejder har ansvaret for skrald, mens en anden har for opvask og en tredje har for rene overflade etc.
Få professionelt rengøringshjælp
For langt de fleste vil det ikke være optimalt at udføre rengøringen selv. Medarbejderne på byggepladser er ikke ansat til at holde rent og pænt. Derfor kan det være en god idé at hyre professionel skurvognsrengøring, som kan sikre den rette rengøring, så jeres medarbejdere kan fokusere på det, de er ansat til.